
Saristo er en webshop som forhandler produkter og samarbejder med firmaer, der har udviklet et kvalitetsprodukt med unikke egenskaber og høj grad af funktionalitet —–Designmæssigt udtryk.
Med et aktivt arbejdsliv som praktiserende psykolog, har jeg nu i 2022 valgt også at fokusere på en anden vigtig del af mit liv: interessen for og glæden ved at tilberede et lækkert måltid af de bedste råvarer, med kvalitets køkkenværktøj, og serveret på funktionelt service med designkvaliteter.
På rejser og ved tilfældigheder har jeg – til eget brug – gennem tiden fundet design, som jeg har haft utrolig meget glæde af. Mange af produkterne rummer også en god historie i sig selv – måden de er blevet til på, eller måden jeg har fundet det på.
De historier vil jeg gerne dele.
Mit første produkt i Webshoppen er et Pagurus krabbebestik, udviklet i Norge som et sideprodukt til fremstilling af industrimaskiner: ”Å utvikle effektivt utstyr for krabbeelskere, ble min vei i livet.” siger opfinderen.
Vi har altid holdt meget af at spise krabbekløer, men har syntes det var både besværligt og noget rod at komme ind til det lækre kød. Et år ledte jeg efter en gave til min mand og faldt tilfældigt over dette krabbebestik og bestilte et sæt Pagurus krabbebestik fra Norge.
Firmaet har siden udviklet produktet og det er nu blevet til et samarbejde om at udbrede kendskabet til Pagurus krabbebestik – først i Danmark.
Med ønsket om at tilbyde produkter i høj kvalitet uden fordyrende mellemled, forhandles produkterne eksklusivt fra min online shop.